Fra stiftelsen af Landsbyrådet i 1999 og frem til 2016 var det en selvfølge, at gadejorden blev administreret af Landsbyrådet. Landsbyrådet indgik lejeaftaler med lodsejere om deres brug af gadejord og aftaler med Roskilde Kommune om vedligeholdelse af gadejorden. I 2016 opstod der en konflikt om Landsbyrådets administration af gadejorden, som frem til 2025 har splittet byen i to lejre. Konflikten har sat dybe spor, fordi den har handlet om meget mere end ejendomsretten til gadejorden. I sin kerne har konflikten handlet om fællesskab og naboskab, om bevarelse af fælles kulturværdier, om respekt for demokratiske beslutningsprocesser, og om de grundlæggende værdier, som forenings-Danmark bygger på. På Landsbyrådets generalforsamling i 2025 er der truffet to beslutninger, som forhåbentlig kan afslutte konflikten og sikre, at Landsbyrådet fremover kan administrere gadejorden i fred. Her kommer den kronologiske fortælling om den ti år lange konflikt (sagens mange dokumenter kan tilgås via undermenuen).

2016: Lodsejere ved det østre gadekær nægter at betale leje for brug af gadejord: I 2016 igangsætter Landsbyrådet et projekt om fornyelse af det rekreative område ved det østre gadekær i samarbejde med Roskilde Kommune. I februar måned skriver kommunen en e-mail til Landsbyrådet og gør opmærksom på, at der er lodsejere, som bruger en del af gadejorden ved det østre gadekær som deres egen have. Landsbyrådet opfordrer de pågældende lodsejere til at indgå en lejeaftale med Landsbyrådet på samme måde som de andre lodsejere i ejerlavet, der bruger gadejord som en del af deres egen grund. Lodsejerne ved det østre gadekær nægter at indgå en lejeaftale. I september måned afholdes der et borgermøde om gadejord med deltagelse af Roskilde Kommune. Kommunens repræsentant forklarer, at Roskilde Kommune ikke er ansvarlig for gadejorden, og påpeger, at man som matrikelejer i Herringløse automatisk er medejer af det ejerlav, som ejer gadejorden. Landsbyrådet ønsker en ensartet behandling af gadejorden for hele byen: Enten betaler alle leje, eller også betaler ingen leje, og de eksisterende lejeaftaler må i så fald revurderes. Borgermødet udmunder i, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal behandle problematikken. Arbejdsgruppen sammensættes af lodsejere, der protesterer mod Landsbyrådets opkrævning af leje, og medlemmer af Landsbyrådets bestyrelse. Landsbyrådet går i gang med at afklare reglerne om gadejord, herunder ved at søge rådgivning hos Geodatastyrelsen og Roskilde Kommune. I oktober måned stifter en gruppe lodsejere ”Forenede Grundejere i Herringløse”, hvis formål i henhold til vedtægterne er at bestride Landsbyrådets kompetence til at administrere gadejorden.

2017: To lodsejere gennemfører ejendomsberigtigelser af deres skel mod gadejorden uden at inddrage Landsbyrådet som part i sagen: I 2017 bliver Landsbyrådet bekendt med, at de lodsejere, som nægtede at betale leje for deres brug af gadejord ved det østre gadekær, i hemmelighed har gennemført en ejendomsberigtigelse, der har flyttet deres skel mod gadejorden, samtidig med at de foregav at deltage i arbejdsgruppen om gadejord. Arbejdet i arbejdsgruppen bryder sammen. Det viser sig, at der er gennemført to ejendomsberigtigelser af skel mod gadejorden, uden at Landsbyrådet er blevet inddraget som part i sagen, nemlig foruden ejendomsberigtigelsen ved det østre gadekær (Herringløse Bygade 19), som registreres den 28. marts 2017, også en ejendomsberigtigelse ved det vestre gadekær (Korskær 31), som blev registreret allerede den 28. oktober 2016. Begge ejendomsberigtigelser er gennemført på grundlag af en § 18-erklæring om ”ingen indvendinger” fra Roskilde Kommune i stedet for en § 17-ejererklæring fra Landsbyrådet, jf. bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. Sideløbende forsøger Christine og Morten Nielsen, som har stiftet ”Forenede Grundejere”, at søge tilladelse hos Roskilde Kommune til at fælde et træ, der står på gadejord. Roskilde Kommune besvarer henvendelsen som følger: ”Henvendelser omkring træer på privat grund kan vi sædvanligvis svare på uden de storevanskeligheder, da det er grundejers egen beslutning hvis ikke træerne er beskyttet. Lidt mere omstændeligt er det når vi taler gadejord/landsbyens jord. Det er korrekt at gadejord er byens fælles ansvar. I har jo heldigvis et velfungerende lokalråd i Herringløse, det gør det lettere at håndtere ansvaret/beslutningsprocesserne omkring fællesarealer. Vi giver ikke tilsagn til arbejder på fællesarealet uden at lokalrådet er med inde over.”

2018: Forenede Grundejere arbejder intensivt på at så tvivl om Landsbyrådets kompetence til at håndhæve ejendomsretten til gadejorden: Forenede Grundejere forsøger ved gentagne henvendelser til Roskilde Kommune at så tvivl om Landsbyrådets kompetence til at administrere gadejorden og opkræve leje for brug af gadejorden. I sine svar på henvendelserne fra Forenede Grundejere forklarer Roskilde Kommune, at gadejorden i Herringløse ikke er herreløs, at Roskilde Kommune ikke har kompetence til at administrere gadejorden, og at Forenede Grundejere må anlægge en retssag, hvis foreningen ønsker at bestride Landsbyrådets kompetence til at administrere gadejorden og opkræve leje for brug af gadejord. Forenede Grundejere anlægger ikke en retssag, men indleder i stedet en sand ”angrebskrig” mod Landsbyrådet og Landsbyrådets bestyrelse via e-mails og opslag i de sociale medier. Dette fortsætter frem til 2025. De mange personangreb slider tre formænd op undervejs, men hver gang står der nye kræfter klar til at tage en tørn.

2019: Landsbyrådet udbygger sine vedtægter med præcise procedureregler: Landsbyrådet når i mål med sine undersøgelser af de matrikulære regler og konkluderer, at de to ejendomsberigtigelser ikke lovligt kunne gennemføres uden at indhente en § 17-ejererklæring fra Landsbyrådet, der fortsat håndhæver ejendomsretten til gadejorden som bylav for den oprindelige ejerkreds, jf. afsnit 13.2.3.1 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 om matrikulære arbejder. Landsbyrådet har en længere e-mailkorrespondance med Roskilde Kommune, og der opnås tilsyneladende enighed om den fremtidige håndtering af ejendomsberigtigelser, der berører gadejorden. På generalforsamlingen i april måned vedtages en ændring af vedtægterne, der indtil da blot havde bestemt, at Landsbyrådet skal ”administrere gadejorden i Herringløse og sørge for lovliggørelse af eksisterende gadejord i forhold til parcelejere, stat og kommune”.  Formålet med de nye vedtægtsbestemmelser er først og fremmest at lette presset på bestyrelsen ved at etablere klare og præcise procedureregler, som bestyrelsen kan gå frem efter i alle spørgsmål om gadejord, herunder sager om hævd over gadejordsarealer. Landsbyrådet forsøger samtidig at imødekomme de lodsejere, som er uenige i Landsbyrådets administration af gadejorden, ved at indføre en bestemmelse om, at alle væsentlige beslutninger skal træffes på borgermøder, hvor alle lodsejere i ejerlavet har stemmeret, uanset om de har betalt kontingent til Landsbyrådet eller ej. De nye vedtægter sendes til Roskilde Kommune, der reagerer med en smiley.

2020: Landinspektøren nægter at anerkende Landsbyrådets kompetence: Landinspektør Mette Bach Glitzky, LE 34, gennemfører en tredje ejendomsberigtigelse af skel mod gadejorden (Herringløse Bygade 48). I overensstemmelse med sin aftale med Landsbyrådet sørger Roskilde Kommune for, at Landsbyrådet inddrages i sagen. Landsbyrådet gennemfører en høring af alle lodsejerne i ejerlavet via et opslag i Dueslaget. Der er ikke nogen, som har indsigelser mod ejendomsberigtigelsen, og Landsbyrådet er derfor klar til at underskrive en § 17-ejererklæring, der vil gøre det muligt at gennemføre ejendomsberigtigelsen. Landinspektøren nægter imidlertid at anerkende Landsbyrådets kompetence til at håndhæve ejendomsretten til gadejorden og gennemfører derfor endnu engang ejendomsberigtigelsen på grundlag af en § 18-erklæring om ”ingen indvendinger” fra Roskilde Kommune. Landsbyrådet kontakter Roskilde Kommune med henblik på at finde en pragmatisk løsning i den konkrete sag. Roskilde Kommune nægter at medvirke hertil. Roskilde Kommune mener ikke, at kommunen har begået fejl, og henviser til, at det er landinspektørens ansvar at finde ud af, hvilke erklæringer der skal foreligge for at gennemføre en ejendomsberigtigelse. Den pågældende lodsejer klager til Datatilsynet over det opslag, som Landsbyrådet har lavet i Dueslaget. Datatilsynet giver Landsbyrådet medhold i, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Landsbyrådets håndtering af personoplysninger.

2021: Landsbyrådet klager til Landinspektørnævnet: Landsbyrådet beslutter at klage over landinspektør Mette Bach Glitzky, LE 34. Klagen indgives til Landinspektørnævnet den 19. januar 2021. Landinspektørnævnet oplyser efterfølgende Landsbyrådet om, at landinspektør Mette Bach Glitzky, LE 34, har gennemført en fjerde ejendomsberigtigelse, der berører gadejorden (Hvedstrupvej 18), som er registreret den 11. februar 2021. Denne ejendomsberigtigelse inddrages derfor også i sagen.

2022: Landinspektørnævnet afsiger en åbenbart forkert kendelse: Efter en længere skriftveksling, et telefonisk møde og en meget lang sagsbehandlingstid afsiger Landinspektørnævnet sin kendelse i sagen den 10. november 2022. Landinspektørnævnet konstaterer, at det er ”ubestridt, at gadejorden i Herringløse tilhører alle lodsejere i ejerlavet Herringløse By, Hvedstrup”. På trods heraf konkluderer Landinspektørnævnet, at der ”ikke [er] grund til at sidesætte [landinspektør] Mette Bach Glitzkys vurdering af, at der var en sådan tvivl om ejendomsretten til gadejorden, […] at hun var berettiget til at gå frem i overensstemmelse med bestemmelsen i § 18, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder i forbindelse med ejendomsberigtigelserne”. Landsbyrådet mener, at kendelsen er åbenbart forkert, allerede fordi den er selvmodsigende. Det giver ikke mening at først at fastslå, at der ikke er tvivl om ejendomsretten, og dernæst at nå frem til, at der er tvivl om ejendomsretten. Landsbyrådet overvejer at indbringe kendelsen for domstolene men beslutter i sidste ende at se fremad og søge ejendomsdom i stedet. En ejendomsdom vil sikre, at der ikke fremover kan gennemføres ejendomsberigtigelser, som berører gadejorden, uden at Landsbyrådet og dermed lodsejerne i ejerlavet inddrages som part i sagen.

2023: Borgermøde og anmodning om ejendomsdom: Inden indgivelsen af anmodningen om ejendomsdom gennemfører Landsbyrådet en spørgeundersøgelse og afstemning blandt alle lodsejere i ejerlavet (dvs. et borgermøde på skriftligt grundlag) med henblik på at sikre sig, at lodsejerne i ejerlavet fortsat ønsker at eje og administrere gadejorden i fællesskab gennem Landsbyrådet. Rationalet bag borgermødet er, at det ikke er så vigtigt, hvem der håndhæver ejendomsretten til gadejorden. Det vigtige er, at der til enhver tid er en fælles forening (et bylav), som håndhæver ejendomsretten, da ejendomsretten i modsat fald tilfalder Roskilde Kommune i medfør af udstykningslovens § 46. Der er 92 lodsejere, som deltager i afstemningen, hvilket efter Landsbyrådets opfattelse modsvarer det antal lodsejere, som kan forventes at interessere sig for gadejorden. 21 lodsejere stemmer enten blankt eller nej til Landsbyrådets fortsatte administration af gadejorden. Selv om det udsendte spørgeskema udtrykkeligt giver mulighed for at foreslå en anden administrator, er der imidlertid ikke nogen, som fremsætter ønske om, at gadejorden skal administreres af andre end Landsbyrådet. Landsbyrådet konkluderer, at mere end tre fjerdedele af de lodsejere, som har en holdning til gadejorden, fortsat ønsker at eje og administrere gadejorden i fællesskab gennem Landsbyrådet. Den 26. april 2023 indgiver Landsbyrådet derfor en anmodning om ejendomsdom til Retten i Roskilde. Herefter pågår en længere proces med rettens afvisning af anmodningen, genoptagelse af sagen, meddelelse af tilladelse til offentlig indkaldelse og derefter skiftende udmeldinger om de nærmere vilkår for den meddelte tilladelse til offentlig indkaldelse. Ved kendelse af 8. september 2023 afsiger Retten i Roskilde en endelig kendelse om tilladelse til offentlig indkaldelse med henblik på erhvervelse af ejendomsdom. Begrundelsen for kendelsen lyder som følger: ”Retten vurderer efter oplysningerne i sagen, at lodsejere i ejerlavet Herringløse by, Hvedstrup i fællesskab er rette ejere af ejendommen, samt at Herringløse landsbyråd administrerer gadejorden. Betingelserne for at tillade offentlig indkaldelse er derfor opfyldt. Retten har herved ikke forholdt sig til, om adkomsten efterfølgende kan tinglyses.”

2024: Forenede Grundejere fremsætter indsigelser, som forhindrer Landsbyrådet i at opnå ejendomsdom som repræsentant for lodsejerne i ejerlavet: Retsmødet i sagen om ejendomsdom afholdes ved Retten i Roskilde den 2. februar 2024. Inden retsmødet meddeler retten, at Landsbyrådet ikke vil få taletid på retsmødet, idet retsmødet blot vil gå ud på at notere eventuelle indsigelser. På retsmødet fremkommer der indsigelser fra to lodsejere, bestyrelsen for Forenede Grundejere, og landinspektør Mette Bach Glitzky, LE 34. Roskilde Kommune fremsætter også en indsigelse, der dog blot går ud på at gøre opmærksom på, at kommunen ejer de offentlige veje, der henligger som en del af matrikelnummer 64, hvilket Landsbyrådet selvfølgelig er helt enig i. Der er mange nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer i Landsbyrådet og medlemmer af Landsbyrådet, som deltager i retsmødet, men de får ikke mulighed for at afgive forklaringer. Landsbyrådet får heller ikke efterfølgende mulighed for at imødegå de fremsatte indsigelser under et mundtligt retsmøde, selv om Landsbyrådet inden retsmødet skriftligt havde bedt retten om at indkalde til en egentlig domsforhandling i sagen, hvis der fremkom indsigelser. Den 1. marts 2024 afsiger Retten i Roskilde følgende dom: ”Efter en samlet vurdering af de ovenfor anførte indsigelser, finder retten, at der er tvivl om adkomsten til en del af gadejorden, samt tvist i forhold til muligt ejerskab, idet en stor del af lodsejerne ikke ønsker adkomst til gadejorden og de forpligtelser, der måtte følge med. Retten finder ikke, at der vil være mulighed for at afsige ejendomsdom, med mulighed at lave undtagelser for de lodsejere, der ikke ønsker adkomst, og tilsvarende undtagelser for de offentlige veje, som løber gennem gadejorden. På den baggrund tager retten ikke anmodningen om ejendomsdom til følge.” Det er ikke i sig selv et problem, at anmodningen om ejendomsdom afvises. Det betyder jo blot, gadejorden forbliver tinglyst som ”Byens Gade”. Problemet er imidlertid, at retten i begrundelsen for sin dom anfører, at der er tvivl og tvist om ejendomsretten til gadejorden. Den retlige konsekvens af en dom med dette indhold er, at ejendomsretten tilfalder Roskilde Kommune i medfør af udstykningslovens § 46. Det domsresultat er absurd, eftersom Roskilde Kommune og Landsbyrådet er enige om, at ejendomsretten til gadejorden fortsat håndhæves af lodsejerne i fællesskab. Landsbyrådet anker derfor dommen til Østre Landsret den 29. marts 2024. Østre Landsret afsiger dom i sagen den 4. december 2024. Østre Landsret stadfæster byrettens dom, men ændrer begrundelsen, så der ikke længere rejses tvivl om ejendomsretten til gadejorden. Østre Landsret begrunder i stedet sin dom som følger: ”Det fremgår af Herringløse Landsbyråds afsluttende processkrift, at formålet med at søge ejendomsdom er at få tinglyst en oplysning om, at landsbyrådet repræsenterer ejerlavet over for omverdenen. En ejendomsdom indebærer, at en ejer af en fast ejendom kan få sin påståede ret anerkendt med bindende virkning for enhver. En ejendomsdom har således til formål at konstituere en adkomst til en given ejendom. Den principale påstand indebærer ikke en anmodning om, at Herringløse Landsbyråd får tinglyst adkomst til arealet, men derimod ønsker landsbyrådet tinglyst ret til at disponere på vegne af ejerlavet. Landsretten finder, at ejendomsdomsinstituttet ikke kan benyttes til at afklare spørgsmålet om Herringløse Landsbyråds adgang til at repræsentere samtlige adkomsthavere. Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at anmodningen om ejendomsdom ikke tages til følge, og stadfæster dommen.”

2025: Landsbyrådet ændrer sine vedtægter for at tage højde for Forenede Grundejeres indsigelser og bane vejen for, at Landsbyrådet kan søge ejendomsdom som adkomsthaver i sin egen ret: Personerne bag Forenede Grundejere lykkes med at forhindre Landsbyrådet i at få en ejendomsdom, fordi de på retsmødet i sagen ændrer holdning til gadejorden. Frem til retsmødet ved Retten i Roskilde havde personerne bag Forenede Grundejere krævet at blive anerkendt som medejere af gadejorden, selv om de ikke var medlemmer af Landsbyrådet. Det var grunden til, at Landsbyrådet ved vedtægtsændringen i 2019 blev udpeget som en tovholder, der skulle indkalde til borgermøder, hvor alle lodsejere i ejerlavet blev opfattet som medejere af gadejorden og kunne stemme på lige fod, uanset om de var medlemmer af Landsbyrådet eller ej. I tråd hermed formulerede Landsbyrådet sin anmodning om ejendomsdom som følger: ”Byens Gade tilhører alle lodsejere i ejerlavet Herringløse By, Hvedstrup, i fællesskab. Ejerkredsen repræsenteres af Herringløse Landsbyråd (CVR-nummer 33663730).” Formuleringen var inspireret af en dom fra 2001 kaldet Klitbakke-dommen og var ment som en kompromisløsning: Det er nødvendigt at udpege en fælles repræsentant, som kan administrere gadejorden, for ellers vil ejendomsretten på sigt tilfalde Roskilde Kommune. Men Landsbyrådets medlemmer kan godt acceptere at give ikke-medlemmer medindflydelse på gadejorden, så længe beslutninger over gadejorden træffes på demokratisk vis. Desværre gav formuleringen bagslag: På retsmødet i sagen skifter personerne bag Forenede Grundejere nemlig holdning og erklærer, at de slet ikke ønsker at blive betragtet som medejere af gadejorden. Indsigelserne er i dommen refereret som følger: ”[NN1] skal understrege at Herringløse Landsbyråd må søge ejendomsdom på egne vegne. Ved en ejendomsdom på de vilkår, der er søgt på, risikerer man at få noget jord, som ikke er tinglyst og som administreres af en forening, som man ikke er medlem af”. ”[NN2] oplyste blandt andet, at han ejer 3 matrikler i Herringløse, hvor han er barnefødt. Han har været medlem af Landsbyrådet, men støtter nu Forenede Grundejere. Han kan ikke acceptere, at der søges tinglysning på hans vegne, og er nervøs for at blive tvunget ind i en grundejerforening. […] Han skal ikke eje jorden og skal ikke være medlem af en grundejerforening.” ”[NN3] oplyste blandt andet, at hun er 3. generation på ejendommen. Hun har ikke givet tilsagn til, at der kan eller må gøres noget på hendes vegne. I 2016 blev der lavet en ejendomsberigtigelse vedrørende et skel i marken på hendes ejendom. Hun er ikke indstillet på ejendomsdom, og hun er ikke medlem af Herringløse Landsbyråd.” Disse indsigelser er grunden til, at Østre Landsret når frem til, at en ejendomsdom ikke kan formuleres på den måde, som retten gjorde det i Klitbakke-dommen, og som Landsbyrådet kopierede i sin anmodning om ejendomsdom. Østre Landsret fastslår med sin dom i sagen, at Landsbyrådet ikke kan søge ejendomsdom som repræsentant for ejerkredsen, eftersom ejendomsdomsinstituttet ikke kan bruges til at afklare, om Landsbyrådet kan repræsentere samtlige adkomsthavere til gadejorden. Landsbyrådet kan derfor kun søge ejendomsdom i sin egen ret, dvs. som ejer af gadejorden. På generalforsamlingen i 2025 vedtager Landsbyrådet en vedtægtsændring, som tager højde for Forenede Grundejeres holdningsskifte og Østre Landsrets dom i sagen: De nye vedtægter anerkender, at der er lodsejere, som nu på et retsmøde har tilkendegivet, at de ikke ønsker at blive betragtet som medejere af gadejorden. Landsbyrådet er fortsat en frivillig grundejerforening (bylav) for hele den oprindelige ejerkreds, dvs. at alle lodsejere i ejerlavet Herringløse By, Hvedstrup, er velkomne som medlemmer af Landsbyrådet. Landsbyrådet skal fortsat håndhæve ejendomsretten til gadejorden på vegne af de lodsejere, som rent faktisk har meldt sig ind i Landsbyrådet og dermed tilkendegivet, at de ønsker at være med til at udøve samejet over gadejorden i fællesskab. Landsbyrådet skal til gengæld ikke optræde som repræsentant for alle lodsejerne i ejerlavet, og beslutninger vedrørende gadejorden skal ikke træffes på borgermøder, hvor alle lodsejerne i ejerlavet har stemmeret. Fremadrettet repræsenterer Landsbyrådet kun sine medlemmer, og beslutninger vedrørende gadejorden træffes udelukkende af Landsbyrådets medlemmer. Vedtægtsændringen baner vejen for, at Landsbyrådet kan følge opfordringen fra personerne bag Forenede Grundejere til at søge ejendomsdom i sin egen ret, dvs. som adkomsthaver/ejer af gadejorden.

2025: Landsbyrådet træffer to beslutninger, som har potentiale til at afslutte konflikten om gadejord: Generalforsamlingen beslutter, at Landsbyrådet skal søge ejendomsdom igen, men denne gang med en lidt anden formulering, idet Landsbyrådet i overensstemmelse med Østre Landsrets dom skal søge ejendomsdom som ejer (og ikke som repræsentant for ejer). Den nye formulering vil – på helt samme måde som den tidligere formulering – sikre, at der ikke fremadrettet kan gennemføres ejendomsberigtigelser over gadejorden, uden at de lodsejere, som er medlemmer af Landsbyrådet, får mulighed for at gøre indsigelse. På opfordring fra bestyrelsen tager generalforsamlingen herefter stilling til, om Landsbyrådet skal anlægge retssager med henblik på at genvinde ejendomsretten til de gadejordsarealer, som fællesskabet mistede ved ejendomsberigtigelserne i 2016 (Korskær 31), 2017 (Herringløse Bygade 19) og 2021 (Hvedstrupvej 18). Generalforsamlingens beslutning herom kan sammenfattes som følger:

På baggrund af en redegørelse fra Landsbyrådets advokat og en lang engageret debat blandt de fremmødte var der bred enighed om følgende:

• Det krænker retsfølelsen, at der er lodsejere, som har tilegnet sig en del af den fælles gadejord, uden at gennemføre en ordentlig og åben proces, der respekterer, at gadejorden tilhører byen og administreres af Landsbyrådet som bylav for alle lodsejere i byen.

• Det vækker vrede og forargelse, at personerne bag Forenede Grundejere har arbejdet intensivt på at underminere og skade Landsbyrådet gennem snart ti år, i stedet for blot at fremlægge den dokumentation, som de påstår at have for, at de lodsejere, som gennemførte ejendomsberigtigelser i 2016, 2017 og 2021, rent faktisk opfyldte betingelserne for at vinde hævd (dvs. dokumentation for, at lodsejerne på tidspunktet for ejendomsberigtigelsen havde udøvet en ejers eksklusive råden over de pågældende arealer kontinuerligt i en periode på 20 år).

• Det vækker vrede og forargelse, at den landinspektør, som gennemførte de omtvistede ejendomsberigtigelser, har fremturet på en måde, som har holdt liv i konflikten i snart ti år, og tilmed selv har forsøgt at skade Landsbyrådet ved at fremsætte en række urigtige påstande på det afholdte retsmøde i sagen.

• Der er gode chancer for, at Landsbyrådet vil kunne vinde retssager, der anlægges med henblik på at få omstødt de gennemførte ejendomsberigtigelser. Landinspektøren har handlet i strid med den udtrykkelige ordlyd af vejledningen om matrikulære arbejder ved ikke at indhente en § 17-ejererklæring fra Landsbyrådet. Det er samtidig tvivlsomt, om betingelserne for hævd var opfyldt. Trods gentagne opfordringer hertil har hverken landinspektøren eller lodsejerne fremlagt dokumentation for, at der på tidspunktet for ejendomsberigtigelserne var udøvet en ejers eksklusive råden over arealerne i 20 år. På generalforsamlingen blev der fremvist luftfotos, der peger i retning af, at de omhandlede arealer fortsat var til fælles brug for hele byen i 1999.

• Der skal kun anlægges retssager, hvis finansieringen er på plads forinden. I lyset af udmeldinger fra de fremmødte lægges det til grund, at det er muligt at fremskaffe de midler, som er nødvendige for at finansiere udgifterne til retsafgift, advokatsalær og eventuelle sagsomkostninger til modparten i tilfælde af, at sagen tabes.

• Det giver mening at kæmpe for ret og retfærdighed. Men det giver også mening at forsøge at afslutte konflikten om gadejord. Konflikten har varet meget længe og har gjort meget skade: Landsbyen er splittet i to. Den negative stemning i byen er opslidende for alle, og Landsbyrådets bestyrelse har efterhånden svært ved at finde kræfter til de mange opgaver for det fælles bedste, som venter på at blive løst. Hvis der anlægges retssager, vil konflikten blive yderligere forværret og vare adskillige år mere. Der er delte holdninger blandt de fremmødte på generalforsamlingen. Nogle mener, at behovet for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest, vejer tungest. Andre mener, at behovet for at få afsluttet konflikten hurtigst muligt, vejer tungest. Afgørelsen om, hvorvidt der skal anlægges retssager, må derfor træffes ved skriftlig afstemning.

Afstemningen viser, at et flertal af de fremmødte på generalforsamlingen lægger størst vægt på at få afsluttet konflikten hurtigst muligt. Generalforsamlingen træffer derfor beslutning om, at der ikke skal anlægges retssager mod de lodsejere, som har gennemført ejendomsberigtigelser i 2016, 2017 og 2021. Beslutningen træffes i tillid til, at dette vil få personerne bag Forenede Grundejere til at indstille deres aktiviteter for at skade Landsbyrådet. Der er enighed om, at beslutningen om ikke at anlægge retssager kan tages op til fornyet vurdering på næste generalforsamling, hvis det viser sig, at Forenede Grundejere ønsker at holde liv i konflikten og eksempelvis fremsætter indsigelse mod, at Landsbyrådet søger ejendomsdom som adkomsthaver (ejer).